- Tilbage -

15 spørgsmål til associeringsaftalen

1. Hvad er associeringsaftalen mellem EU og Israel?

Associeringsaftalen mellem EU og Israel trådte i kraft den 1.juni 2000.
Aftalen garanterer parterne gensidig handelsbegunstigelse og toldfrihed, og
både EU og Israel har forstærket deres relationer betydeligt.
Gennem årene har EU oprettet et intenst netværk af handel, samarbejde og
udviklingsaftaler med 3. verdens lande i hele verden. Associationsaftaler
er en særlig del af EU´s bilaterale konventioner.

2. Hvorfor skal Associeringsaftalen mellem EU og Israel suspenderes?

Aftalens artikel 2 fastslår at
- "Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale
bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske
principper, som ligger til grund for deres interne og internationale
politik, og som udgør et væsentligt element af aftalen".
Israel krænker systematisk menneskerettighederne i de besatte
palæstinensiske territorier:
· påtvinger civile palæstinensere kollektiv afstraffelse;
· bombarderer/beskyder beboelsesområder;
· ødelægger og konfiskerer palæstinensisk ejendom;
· forhindrer bevægelsesfrihed for både folk og varer i gennem interne og
eksterne lukninger;
· forhindrer mad og medicinforsyningers bevægelse;
· underminerer den offentlige sundhed;
· angriber hospitaler, skoler, moskeer og kirker;
· underminerer retten til uddannelse og religionsfrihed;
· tilbageholder og torturerer illegalt palæstinensiske borgere, inklusive
børn;
· praktiserer systematiske ulovlige xxxxx? palæstinensiske borgere,
inklusive højtstående repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre;
· forflytter egne borgere til de besatte palæstinensiske områder.

Ifølge aftalens artikel 83 og 4. protokol gælder aftalens begunstigelse kun
produkter, der er produceret indenfor staten Israels territorium.
Begunstigelsen gælder ikke varer produceret i de besatte palæstinensiske
områder.
Alligevel har de israelske toldmyndigheder siden besættelsen af Vestbredden
og Gazastriben automatisk registreret varer produceret i israelske
bosættelser i de besatte områder som om de var fra Israel.


3. Er Israel ikke det eneste demokrati i Mellemøsten?

Formelt set er Israel en demokratisk stat. Men Israel tilsidesætter
demokratiske principper og overtræder de palæstinenseres rettigheder, som
er israelske borgere og lever indenfor den israelske stats territorium (20%
af befolkningen),.
I den jødiske stat, Israel, nyder kun jøder gavn af visse politiske og
sociale rettigheder, mens palæstinensiske borgere diskrimineres både gennem
almindelig praksis og skrevne love (ifølge en FN rapport fra 1998 var der
17 love der involverede diskrimination i mod arabiske borgere).


4. Er en suspendering af associeringsaftalen en sanktion?

Nej. Eftersom Israel bryder aftalens menneskeretsklausul, vil en
suspendering ikke være en sanktion, men en stadfæstelse af den generelle
internationale lovs sædvanlige norm "inadimplenti non est adimplendum",
kodificeret i Wiener Konventionen af 1969.
D. 18. februar 2002 indledte EU sanktioner mod Zimbabwe, fordi landet ikke
respekterer de demokratiske principper.


5. Hvem kan beslutte en suspendering?

Det Europæiske Råd afgør, om associeringsaftalen skal suspenderes efter
indstilling fra Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Før rådet suspenderer aftalen, kan det invitere Israels regering i samråd.
Hvis den israelske regering ignorerer EU´s bekymring over krænkelserne af
aftalens menneskeretsklausul, kan rådet beslutte at suspendere aftalen.


6. Hvorfor anbefaler en nødhjælpsorganisation sin regering at suspendere
Associeringsaftalen?

Udvikling er andet og mere end et spørgsmål om bruttonationalprodukt.
Udvikling er en social proces, der indeholder økonomiske, sociale,
politiske og kulturelle dimensioner.
Ånden i EU´s handelsaftaler med partnere i Middelhavsområdet er at støtte
økonomisk og social udvikling, stabilitet og fred i hele området.
 Israels krænkelser af aftalens menneskerettighedsklausul er også
 overtrædelser af generel international lov samt humanitær lov. Disse
 overtrædelser underminerer udvikling i ordets bredeste forstand - i de
 besatte palæstinensiske områder.
 
 
 7. Vil en suspendering lette fattigdommen i de besatte områder?
 
 Siden begyndelsen på den nuværende Intifada har den palæstinensiske økonomi
 lidt enorme tab. Kun ved at presse Israel, ved fx at suspendere
 associeringsaftalen, kan de israelske myndigheder tilskyndes til at afstå
 fra den aggressive og ødelæggende politik overfor palæstinenserne og leve
 op til forpligtelserne i den fjerde Geneve konvention og FNs charter.
 
 
 8. Hvad er forholdet mellem en suspendering af associeringsaftalen og den
 israelske besættelse af Vestbredden, Østbredden, Øst-Jerusalem og Gaza?
 
 Til trods for at besættelse ifølge international lov er ulovlig, har det
 internationale samfund etableret regler for at "humanisere" krig og militær
 okkupation. De vigtigste af disse regler findes i den fjerde
 Geneve-konvention fra 1949 om beskyttelse af civile i krigstid.
 Suspenderingen af associeringsaftalen vil både være en implementering af
 den generelle internationale lovs sædvanlige norm og EU-medlemslandenes
 forpligtelse til i alle tilfælde at respektere den fjerde Geneve
 konvention.
 
 
 9. Skulle volden ikke stoppe først?
 
 Begge sider lider under volden, både palæstinensiske som israelske civile.
 Men hvor realistisk er det at kræve et fuldstændigt stop for volden, når
 den udføres af grupper, som ser volden som en national frihedskamp? Og kan
 volden kontrolleres af en svag og undermineret palæstinensisk autoritet?
 I øvrigt betyder den israelske militære besættelse af de palæstinensiske
 områder dagligt vold af enhver art i mod alle palæstinensiske borgere.
 
 
 10. Hvad bliver de økonomiske konsekvenser for den israelske økonomi i
 tilfælde af en suspendering af associeringsaftalen?
 
 Israel eksporterer 27% af sine varer til EU (38% til USA, 19% til Asien).
 Israel importerer 43% af sine varer fra EU (20% fra USA, 15% fra Asien).
 Samtidig modtager den israelske økonomi er en betydelig amerikansk
 finansiering (2 milliarder USD i militær støtte, 760 millioner USD til
 civil hjælp i 2002).
 Derfor vil en suspendering af aftalen have indflydelse på den israelske
 økonomi - men meget mere fremstå som et politisk signal end som en egentlig
 økonomisk foranstaltning. Det vil vise, at EU ikke tillader Israel at
 krænke loven pga. af sit privilegerede forhold til USA.
 
 
 12. Hvad bliver de økonomiske konsekvenser for den palæstinensiske økonomi
 i tilfælde af en suspendering af associeringsaftalen?
 
 Det værste for den palæstinensiske økonomi er i alle tilfælde den fortsatte
 besættelse og militære belejring.
 Siden intifadaens udbrud har arbejdsløsheden nået 48% i Gaza og 32 % på
 Vestbredden. 46% af den palæstinensiske befolkning lever i fattigdom (under
 to USD pr. dag.)
 En suspendering af aftalen ville være et fredeligt pressionsmiddel i
 forsøget på at få Israel til at respektere palæstinensernes ret til
 udvikling og uafhængighed. Samtidig vil en suspendering medvirke til
 implementeringen af EU-Palestinian Liberation Organization Association
 Agreement, som aldrig er blevet ført ud i livet, da Israel officielt har
 modsat sig og reelt hindret aftalens ikrafttræden.
 
 
 14. Hvornår skal en eventuel suspendering ophæves?
 
 Så snart Israel lever op til aftalens forpligtelser.
 
 
 15. Hvorfor skal vi i Europa bekymre os om begivenhederne i Mellemøsten?
 
 Som europæere har vi et ansvar både for de europæiske regeringers opførsel
 indenfor EU og for EU´s udenrigspolitik. Indenrigs- og udenrigspolitik er
 nært forbundne. Hvis vi ikke vil være medskyldige i Israels overtrædelser,
 skal vi kræve, at vore lande ikke forsyner Israel med et legalt, politisk,
 økonomisk og socialt grundlag for daglige overtrædelser af international
 lov. EU-projektets succes, som er baseret på værdier som demokrati,
 menneskerettigheder, legalitet, udvikling, statsborgerskab og fredelige
 relationer med vore naboer, afhænger også af EU´s holdning overfor Israels
 brud på international lov og menneskerettigheder.
 At forsvare overholdelse af menneskerettigheder, demokratiske principper og
 retsstaten i Mellemøsten er et forsvar for de samme værdier i den
 Europæiske Union.
 
 

Forfatter: Folkekirkens Nødhjælp