15
spørgsmål til associeringsaftalen
1.
Hvad er associeringsaftalen mellem EU og Israel?
Associeringsaftalen mellem EU og Israel trådte i kraft den 1.juni 2000.
Aftalen garanterer parterne gensidig handelsbegunstigelse og toldfrihed, og
både EU og Israel har forstærket deres relationer betydeligt.
Gennem årene har EU oprettet et intenst netværk af handel, samarbejde og
udviklingsaftaler med 3. verdens lande i hele verden. Associationsaftaler
er en særlig del af EU´s bilaterale konventioner.
2. Hvorfor skal Associeringsaftalen
mellem EU og Israel suspenderes?
Aftalens artikel 2 fastslår at
- "Forbindelserne mellem parterne samt alle bestemmelserne i denne aftale
bygger på respekten for menneskerettighederne og de demokratiske
principper, som ligger til grund for deres interne og internationale
politik, og som udgør et væsentligt element af aftalen".
Israel krænker systematisk menneskerettighederne i de besatte
palæstinensiske territorier:
· påtvinger civile palæstinensere kollektiv afstraffelse;
· bombarderer/beskyder beboelsesområder;
· ødelægger og konfiskerer palæstinensisk ejendom;
· forhindrer bevægelsesfrihed for både folk og varer i gennem interne og
eksterne lukninger;
· forhindrer mad og medicinforsyningers bevægelse;
· underminerer den offentlige sundhed;
· angriber hospitaler, skoler, moskeer og kirker;
· underminerer retten til uddannelse og religionsfrihed;
· tilbageholder og torturerer illegalt palæstinensiske borgere, inklusive
børn;
· praktiserer systematiske ulovlige xxxxx? palæstinensiske borgere,
inklusive højtstående repræsentanter fra det palæstinensiske selvstyre;
· forflytter egne borgere til de besatte palæstinensiske områder.
Ifølge aftalens artikel 83 og 4. protokol gælder aftalens begunstigelse kun
produkter, der er produceret indenfor staten Israels territorium.
Begunstigelsen gælder ikke varer produceret i de besatte palæstinensiske
områder.
Alligevel har de israelske toldmyndigheder siden besættelsen af Vestbredden
og Gazastriben automatisk registreret varer produceret i israelske
bosættelser i de besatte områder som om de var fra Israel.
3. Er Israel ikke det eneste demokrati i
Mellemøsten?
Formelt set er Israel en demokratisk stat. Men Israel tilsidesætter
demokratiske principper og overtræder de palæstinenseres rettigheder, som
er israelske borgere og lever indenfor den israelske stats territorium (20%
af befolkningen),.
I den jødiske stat, Israel, nyder kun jøder gavn af visse politiske og
sociale rettigheder, mens palæstinensiske borgere diskrimineres både gennem
almindelig praksis og skrevne love (ifølge en FN rapport fra 1998 var der
17 love der involverede diskrimination i mod arabiske borgere).
4. Er en suspendering af
associeringsaftalen en sanktion?
Nej. Eftersom Israel bryder aftalens menneskeretsklausul, vil en
suspendering ikke være en sanktion, men en stadfæstelse af den generelle
internationale lovs sædvanlige norm "inadimplenti non est adimplendum",
kodificeret i Wiener Konventionen af 1969.
D. 18. februar 2002 indledte EU sanktioner mod Zimbabwe, fordi landet ikke
respekterer de demokratiske principper.
5. Hvem kan beslutte en suspendering?
Det Europæiske Råd afgør, om associeringsaftalen skal suspenderes efter
indstilling fra Europa-Parlamentet og Kommissionen.
Før rådet suspenderer aftalen, kan det invitere Israels regering i samråd.
Hvis den israelske regering ignorerer EU´s bekymring over krænkelserne af
aftalens menneskeretsklausul, kan rådet beslutte at suspendere aftalen.
6. Hvorfor anbefaler en nødhjælpsorganisation
sin regering at suspendere
Associeringsaftalen?
Udvikling er andet og mere end et spørgsmål om bruttonationalprodukt.
Udvikling er en social proces, der indeholder økonomiske, sociale,
politiske og kulturelle dimensioner.
Ånden i EU´s handelsaftaler med partnere i Middelhavsområdet er at støtte
økonomisk og social udvikling, stabilitet og fred i hele området.
Israels krænkelser af aftalens
menneskerettighedsklausul er også
overtrædelser af generel
international lov samt humanitær lov. Disse
overtrædelser underminerer
udvikling i ordets bredeste forstand - i de
besatte palæstinensiske områder.
7.
Vil en suspendering lette fattigdommen i de besatte områder?
Siden begyndelsen på den nuværende
Intifada har den palæstinensiske økonomi
lidt enorme tab. Kun ved at presse
Israel, ved fx at suspendere
associeringsaftalen, kan de
israelske myndigheder tilskyndes til at afstå
fra den aggressive og ødelæggende
politik overfor palæstinenserne og leve
op til forpligtelserne i den fjerde
Geneve konvention og FNs charter.
8.
Hvad er forholdet mellem en suspendering af associeringsaftalen og den
israelske besættelse af Vestbredden,
Østbredden, Øst-Jerusalem og Gaza?
Til trods for at besættelse ifølge
international lov er ulovlig, har det
internationale samfund etableret
regler for at "humanisere" krig og militær
okkupation. De vigtigste af disse
regler findes i den fjerde
Geneve-konvention fra 1949 om
beskyttelse af civile i krigstid.
Suspenderingen af
associeringsaftalen vil både være en implementering af
den generelle internationale lovs sædvanlige
norm og EU-medlemslandenes
forpligtelse til i alle tilfælde at
respektere den fjerde Geneve
konvention.
9.
Skulle volden ikke stoppe først?
Begge sider lider under volden, både
palæstinensiske som israelske civile.
Men hvor realistisk er det at kræve
et fuldstændigt stop for volden, når
den udføres af grupper, som ser
volden som en national frihedskamp? Og kan
volden kontrolleres af en svag og
undermineret palæstinensisk autoritet?
I øvrigt betyder den israelske
militære besættelse af de palæstinensiske
områder dagligt vold af enhver art
i mod alle palæstinensiske borgere.
10.
Hvad bliver de økonomiske konsekvenser for den israelske økonomi i
tilfælde af en suspendering af
associeringsaftalen?
Israel eksporterer 27% af sine varer
til EU (38% til USA, 19% til Asien).
Israel importerer 43% af sine varer
fra EU (20% fra USA, 15% fra Asien).
Samtidig modtager den israelske økonomi
er en betydelig amerikansk
finansiering (2 milliarder USD i
militær støtte, 760 millioner USD til
civil hjælp i 2002).
Derfor vil en suspendering af
aftalen have indflydelse på den israelske
økonomi - men meget mere fremstå
som et politisk signal end som en egentlig
økonomisk foranstaltning. Det vil
vise, at EU ikke tillader Israel at
krænke loven pga. af sit
privilegerede forhold til USA.
12.
Hvad bliver de økonomiske konsekvenser for den palæstinensiske økonomi
i tilfælde af en suspendering af
associeringsaftalen?
Det værste for den palæstinensiske
økonomi er i alle tilfælde den fortsatte
besættelse og militære belejring.
Siden intifadaens udbrud har
arbejdsløsheden nået 48% i Gaza og 32 % på
Vestbredden. 46% af den palæstinensiske
befolkning lever i fattigdom (under
to USD pr. dag.)
En suspendering af aftalen ville være
et fredeligt pressionsmiddel i
forsøget på at få Israel til at
respektere palæstinensernes ret til
udvikling og uafhængighed. Samtidig
vil en suspendering medvirke til
implementeringen af EU-Palestinian
Liberation Organization Association
Agreement, som aldrig er blevet ført
ud i livet, da Israel officielt har
modsat sig og reelt hindret aftalens
ikrafttræden.
14.
Hvornår skal en eventuel suspendering ophæves?
Så snart Israel lever op til
aftalens forpligtelser.
15.
Hvorfor skal vi i Europa bekymre os om begivenhederne i Mellemøsten?
Som europæere har vi et ansvar både
for de europæiske regeringers opførsel
indenfor EU og for EU´s
udenrigspolitik. Indenrigs- og udenrigspolitik er
nært forbundne. Hvis vi ikke vil være
medskyldige i Israels overtrædelser,
skal vi kræve, at vore lande ikke
forsyner Israel med et legalt, politisk,
økonomisk og socialt grundlag for
daglige overtrædelser af international
lov. EU-projektets succes, som er
baseret på værdier som demokrati,
menneskerettigheder, legalitet,
udvikling, statsborgerskab og fredelige
relationer med vore naboer, afhænger
også af EU´s holdning overfor Israels
brud på international lov og
menneskerettigheder.
At forsvare overholdelse af
menneskerettigheder, demokratiske principper og
retsstaten i Mellemøsten er et
forsvar for de samme værdier i den
Europæiske Union.