New Page 3

PFLP på 40-årsdagen for ”Naksah” (6 dages Krigen)

Udtalelse ved PFLP, Folkefronten til Palæstinas Befrielse

På 40 årsdagen for 1967-nederlaget i 6 dages Krigen kendt som ”Naksah” opfordrer Folkefronten til Palæstinas Befrielse (PFLP) til at genoptage indsatsen for palæstinensisk national modstand. En indsats, der er født og opvokset som en reaktion på de arabiske regimers nederlag og som et militant valg foretaget af det palæstinensiske folk og den arabiske nations folk i deres konfrontation mod bosætter kolonialisme og erobringer, besættelse, aggression, overherredømme og afhængighed.

PFLP fastslår, at modstandens vej er den eneste garanterede og gennemafprøvede vej, ad hvilken det palæstinensiske folk kan generobre sine rettigheder og sin ære og sikre sin identitet. Et faktum, der er bevist gennem de arabiske massers historiske modstand - og som bevises i dag af de irakiske masser i landet mellem de to floder, hvortil kommer den palæstinensiske og libanesiske modstand, der på trods af alle vanskelige regionale og internationale betingelser har vist de arabiske kæmpere og soldaters evne til at besejre besættelseshæren og den ”uovervindelige” zionistiske terror.

Det er modstand, som har knust den zionistiske traditionelle styrke og afskrækkelsesmagt og undermineret deres tro på det zionistiske lederskab, hæren og sikkerhedstjenesterne. På samme tid har den afsløret realiteterne bag de arabiske regimers krigsindsats, der på trods af de arabiske soldaters triumfer har efterladt 99 pct. af kortene i hænderne på Amerika - efter at have befriet de arabiske hjemlande fra udenlandsk kontrol og eksterne faktorer af manipulation og pres.

PFLP mener, at degenereringen og forfaldet i slagordene, der blev proklameret på Khartoum-mødet ovenpå 1967-nederlaget - ”Ingen fredsaftale, ingen anerkendelse, ingen forhandlinger” - frem til det stik modsatte af den holdning, der blev tilkendegivet på Riaydh mødet marts 2007 er bevis på, hvor voldsomt det officielle Arabien er gået i forfald og på hvor langt man er villige til at gå i at fornægte modstanden og forsøge at omgå og underminere den og i stedet forfølge politikken med føjelighed, kryben for og afhængighed af de koloniale magter og amerikansk verdensherredømme.

PFLP anser det for at være dybt ironisk, at 40 år med zionistisk amerikansk arrogance og arabisk degradering endnu ikke nok til at overbevise de officielle arabiske regimer om effektiviteten af modstandens vej, selvom modstand reelt er den eneste strategiske fredsmulighed.

I dag ser vi, at den zionistiske besættelses- og terrorstat efter 40 års besættelse af Vestbredden og Gaza områderne og 14 år efter Oslo-deklarationerne stadig etablerer bosættelser og spreder bosættere udover landområder i Jerusalem og på Vestbredden. Der er nu næsten en halv million bosættere, som har opslugt næsten halvdelen af land på Vestbredden inklusiv Jerusalem, og som råder over mere end 80 pct. af vandressourcerne.

Samtidig begår den zionistiske stat helt straffrit de mest grusomme voldsgerninger, pirathandlinger, bortførelser, krigsforbrydelser og blokader mod landet og folket med fuld støtte fra dens strategiske allierede i Washington, der kontrollerer ressourcerne og markederne i de arabiske lande, anlægger militære baser på deres jord, fylder deres farvand med sin flåde samt udøver aggression, mens man trækker sin ydmygende og undertrykkende bestemmelser ned over dem.

PFLP understreger, at det palæstinensiske folk i de 40 år, der er gået, har ydet legendariske ofre, har rejst en væbnet revolution, gennemført løbende intifadaer og ført fortsat modstand. Derigennem har palæstinenserne genfundet deres politiske identitet og hævet deres nationale sag fra kun at være et spørgsmål om flygtninge til at være en sag om et kæmpende folk under sin militante avantgardes og eneste legale repræsentants banner: PLOs (Den Palæstinensiske Befrielsesorganisations) banner - til en kamp for frihed, uafhængighed, ret til tilbagevenden, til selvbestemmelse, samme ret, som resten af jordens folk har.

I dag, efter 40 år i svælget på kampen for national befrielse og demokrati, ser vi slagsmålet blusse op mellem standhaftighedens og modstandens vej på den ene side og den palæstinensiske og arabiske overgivelses vej på den anden side i en frugtesløs jagt efter skæret af tomme amerikanske løfter og fredsplaner.

Vores folk trues af faren for, at deres nationale sag vil blive elimineret og erstattet med målet om at oprette en uafhængig palæstinensisk stat med hensigtserklæringer om et ”selv-regerende” regime, oprettet med midlertidige grænser bevogtet af Israel, oprettet på israelsk nåde og underlagt den israelske økonomi - opgivende retten til at vende tilbage og overgivelsen af vores folk udenfor landet til udelukkelsens skæbne eller til ophævelse af og afnationalisering, mens vi spindes ind i og kredser om en fantomløsning, dybt optaget af impotente bilaterale forhandlinger under amerikansk-israelsk overvågning.

Hjemmefronten er under angreb på forskellige måder og via talrige metoder for indblanding udefra, hvor den burde forene sig og styrke de nationale rækker, få den demokratiske vej og flertalsmæssig deltagende nationale politikker hevet ombord. Politikker, der i ord og gerning på ny vil kunne lægge grunden til en klar politisk basis, så nationale, folkelige, officielle, regionale og internationale kræfter kan samles om målene for det palæstinensiske folk og deres retfærdige og legitime kamp.

PFLP vil ved denne lejlighed advare om, at en hver tale om et kritisk tilbageblik på vores situation, vil miste sin reelle værdi, hvis det ikke er forbundet med national selvkritik og kritik af den vej, der er gennemrejst under revolutionen og af alle organisationer og sociale kræfter i PLO - samt med en kritik af resultatet af de forhandlinger, som er blevet ført, og af Oslo-aftalerne. Det palæstinensiske folks dom er allerede blevet afsagt gennem den daglige virkelighed med intifada og ligeledes ved valgurnerne.

I denne kritiske tid, hvor en national katastrofe og stor ulykke truer, appellerer PFLP bevægelserne Fatah og Hamas om endeligt og totalt at slutte stridighederne, og at løse forskellighederne inden for de nationale rækker udelukkende via dialog og demokratiske midler, om at bruge fornuftsmæssige og overordnede nationale interesser som deres metode.

At gennemføre en omfattende national dialog blandt alle politiske og sociale kræfter på basis af De Fængsledes Dokument - den ”Nationale Stemme” - der giver et fast programmatisk fundament til at genfinde ånden af modstand, sikkerhed og stabilitet.

Omfattende demokratiske reformer, national enhed, og en aktivering og rekonstruktion af PLO og dets folkelige base - fra bunden til toppen - efter demokratisk retningslinier gennem valg i overensstemmelse med princippet om en total proportionel repræsentation inden for rammerne af en klar tidstabel, ikke mindst fordi PLO er lederen, autoriteten og den eneste legale repræsentant for palæstinenserne, uanset hvor de befinder sig.

4. juni 2007.

Oversat fra engelsk af Boykot Israel