Protest
mod pro-israelske TV-medier og TV 2 i særdeleshed
Denne protestskrivelse blev afleveret ved
TV2 af Boykot Israel, der lørdag den 28. september afholdt landstræf i Odense,
ved en kort protestdemonstration foran TV2 ved Kvægtorvet i Odense
Klik for at forstørre
De dansk medier er pro-israelske, det er der
ikke mange der kan være i tvivl om.
Oftest fremstilles konflikten (hvis man er heldig) som en konflikt mellem to
ligeværdige parter, som ikke kan blive enige. Der skjules og forties at det
drejer sig om en besættelse, som er enestående ved, at den endnu aldrig har fået
konsekvenser for Israel. Efter 35 års besættelse og ignorering af gentagne FN
resolutioner.
Dette bliver der aldrig virkelig boret i.
At Danmark støtter besættelsen med militær udrustning, som Terma i Århus, der leverer udstyr til F16 jagerfly eller Group4Falck, der deltager i besættelsen med våben i hånd i de illegetime bosættelser, er ikke specielt interessante synspunkter, der skal følges helt til dørs.
TV2, har gennem tiden vist at de er særlig
ekstreme og slet ikke lever op til alsidighedsdækning, når det gælder Israel-Palæstina
konflikten. Har du fulgt konflikten i Mellemøsten på TV2, vil du absolut ikke
være i tvivl om,
at TV2 er pro-israelsk. Følger man begivenhederne på såvel TV2 samt f.eks.
BBC, vil man uden tvivl lægge mærke til at TV2 har hovedsagligt kun dækket
begivenhederne set med israelske briller.
Ret tit ignorer TV2 at få en kommentar fra den
palæstinensiske side, men overlader indslaget til beskyldninger fra den
israelske regering. Ret tit ser vi israelere og herboende jøder fortælle deres
syn på Mellemøst konflikten i TV2, men hvornår har man sidst set en palæstinensere
få tilsvarende tid til at fortælle om sit syn på konflikten?
TV2 fremstiller tit konflikten som om det var en konflikt mellem jøder og
muslimer/palæstinensere og ikke som en
konflikt mellem en besættelsesmagt og folk der lever under besættelse og
undertrykkelse. Man hører næsten aldrig om at Israel faktisk ikke overholder
FNs resolutioner herunder 242 og 194 samt Osloaftalerne.
Kritikken er rettet mod TV2 generelt og mod
deres brug af korrespondent Steffen Jensen. Spørger man dansk-palæstinensere
om, hvorfor mange af dem ikke ser nyhederne på TV2 - så vil man tit høre, at
de mener Steffen
Jensen lige så godt kunne havde været en talsmand for den israelske regering.
Der er flere eksempler, der belyser vores påstand. Påstande, Steffen Jensen også er blevet konfronteret med, enten gennem opringning til ham i Jerusalem, eller gennem de mange læserbreve, mange danskere har skrevet for at kritisere ham. Steffen Jensen bliver især kritiseret for, på en indirekte måde, at forsvare den israelske besættelsesmagts overgreb på den palæstinensiske civilbefolkning. Herunder massakren i Jenin.
Vi vil opfordre TV2 til at leve op til en alsidig dækning i Mellemøsten. En dækning, som formidler sammenhængende synspunkter fra de, der nu i årtier har lidt under den israelske besættelsesmagts vold og terror.
Odense den 28. september 02
Boykot Israel Landstræf Odense