Protest mod Israels overgreb
Tænd et lys for Gaza!
Tirsdag den 13. januar kl. 16 - 17.30 på Flakhaven i Odense
Stop Israels massakre mod Gazas befolkning!
I halvandet år har Gaza været udsat for en opslidende blokade og belejring efter et demokratisk valg som gav Hamas et klart flertal af stemmerne. Siden 27. december har Gaza været udsat for mere end 700 israelske bombetogter. Lørdag den 3. januar gik Israel ind i Gaza med landtropper og som frygtet resulterede det i endnu flere civile drab og sårede. Al kontakt til omverdenen er afbrudt og Israel skyer ingen midler.. Flygtninge på FN skoler sønderbombes, Ambulancer angribes og FN nødhjælps arbejdere dræbes og har nu resulteret i at FN har trukket sine nødhjælps folk ud!

Verden kan ikke længere se på at den israelske besættelsesmagt fortsætter med at ignorere FNs resolutioner og at den humanitære katastrofe udvikler sig i Gaza.
I ly af belejring og terror-bombning af Gaza forsætter Israel samtidig sin illegale besættelse med udbygning af bosættelser og apartheidmur på Vestbredden.
Man kan ikke ligestille angrebene fra palæstinensernes hjemmelavede raketter med Israels omfattende og mest blodige militære angreb på det palæstinensiske folk siden 1967 krigen.
Angrebene på Gaza og belejringen må ophøre!
Den humanitære katastrofe må standses!
Belejringen og den militære offensiv som ikke skyer nogen midler og har utallige civile ofre er i klar modstrid med Geneve-konventionen. Gaza betegnes i dag som verdens største fængsel.
Som besættelsesmagt har Israel ansvar for civilbefolkningernes ve og vel! Men Israel fortsætter sin hensynsløse offensiv, mens det internationale samfund – herunder EU og den danske regering ser passivt til.
Vi kræver at den danske
regering tager afstand fra massakren og kræver den israelske aggression bragt
til ophør.
Der må lægges et hårdt pres mod Israel, USA og EU for at få stoppet offensiven.
Arrangør: Palæstina-Initiativet i Odense i samarbejde med Palæstinensere i Odense