Boykot Israel udtalelse: Træk G4S ud af samarbejdet med den israelske besættelsesmagt

Boykot Israel Kampagnens logo

Pressemeddelelse 27. december 2010

Træk G4S ud af samarbejdet med den israelske besættelsesmagt

Boykot Israel Kampagnens logo
Boykot Israel Kampagnens logo

g4s_boykot_sticker_new

 

Den dansk-britiske sikkerhedskoncern G4S kritiseres i danske og internationale medier for at være tilbage på besat palæstinensisk område hvor G4S leverer sikkerhedsudstyr til brug ved såvel checkpoints og bosættelser på Vestbredden som i israelske fængsler.

G4S, der er verdens største sikkerhedsselskab, er en knopskydning fra danske Group 4 Falck som i 2004 fusionerede med det britiske selskab Securicor og skiftede navn til G4S.

I 2002 erklærede Group 4 Falck ellers at man trak sig ud af sikkerhedsopgaver på Vestbredden fordi man ”ikke ville bidrage til at understøtte en situation der er kendt ulovlig af folkeretten”, som daværende direktør Lars Nørby Johansen formulerede det.

Dette skete bl.a. under pres fra Boykot Israel der krævede at Group4 Falck trak sig ud af samarbejdet med det israelske sikkerhedsselskab Hashmira. Boykot Israel arrangerede demonstrationer foran Falck-bygningen i København og deltog i et møde med Group 4 Falck. Den 6. december 2002 modtog Boykot Israel et brev fra Group 4 Falcks daværende kommunikationsdirektør, Nels Petersen, der bl.a. skrev :

”Vi bekræfter herme,  at Group 4 Falck har givet tilsagn om at afslutte vor involvering i Hashmiras vagtaktiviteter på Vestbredden, og den holdning er stadig uændret”.

I dag er Hashmira en del af G4S og leverer sikkerhedsvagter til supermarkeder i flere bosættelser, hvor man  – ifølge Danwatch og Who Profits –  har fundet G4S’s logo.  Dermed bryder G4S ikke kun internationale regler og normer, men også egne aftaler og løfter.

Og det er ikke skønne ting som G4S har gang i på den besatte Vestbred og i Israel:

G4S leverer sikkerhedsudstyr til de israelske checkpoints, hvilket forhindrer palæstinenseres bevægelsesfrihed og er et brud med menneskerettighederne.

G4S leverer udstyr til israelske fængsler på Vestbredden og i Israel der muliggør tortur af palæstinensiske fanger hvorved G4S gør sig medansvarlig for tortur af palæstinensiske fanger.

Ifølge folkeretten er bosættelserne ulovlige. Det er forbudt for en besættelsesmagt at forflytte sin befolkning til besat område, ligesom det er forbudt for besættelsesmagten at drive erhverv på besat område. På trods heraf fortsætter Israel sin bygning af bosættelserne. Og på trods heraf fortsætter G4S sine aktiviteter i de ulovlige bosættelser.

Boykot Israel kræver at G4S trækker sig ud af samarbejdet med den israelske  besættelsesmagt – både på Vestbredden og i Israel.Boykot Israel

Irene Clausen

www.boykotisrael.dk –  boykotisrael@gmail.com