Tale til RØD 1. Maj Kbh 2002 – Irene Clausen

Boykot Israel Kampagnens mærkat Logo

Tale til RØD 1. Maj Kbh 2002
I vores lille folder med opfordring til at Boykotte Israel, og som snart er uddelt i 70.000 eksemplarer, skriver vi på forsiden:

”Israel mangler åbenlyst viljen til en retfærdig og varig fred i Mellemøsten.”

Det bliver i øjeblikket demonstreret med grufuld tydelighed med den israelske stats aggressive angreb, hvor et helt folk kollektivt skal afstraffes, fuldstændig efter krigsforbryderen Sharons luner.

De seneste beretninger om massakrerne bl.a. i Jenin er kun den foreløbige kulmination, hvis ikke der gøres noget.

FN har i årtier krævet at Israel trækker sig tilbage fra de besatte områder fra seksdagskrigen i 1967, bl.a. Vestbredden og Gasastriben.

Men Israel har kun forakt tilovers for de internationale regler og aftaler, gør fuldstændigt som det passer dem.

De har hele tiden fortsat oprettelsen af nye bosættelser i de palæstinensiske områder, og de har fortsat og optrappet deres omfattende likvideringer af palæstinensiske ledere i hele verden. Bare de sidste 1½ år er over 60 ledere blevet likvideret.

Som den eneste stat kan de slippe af sted med vilkårlig kollektiv afstraffelse af et helt folk, med massakrer, ydmygelser og fordrivelser.

Men hvem skal egentlig stoppe dem?

Mange håber vel stadig på at FN vil foretage sig noget aktivt for at håndhæve de mange resolutioner, men så sent som i går kom endnu et af de sædvanlige reaktioner. Efter massakren på civilbefolkningen i Benin vedtog FN at sende en uvildig undersøgelseskommission til området hurtigt, men Israel fik lov til at blokere for kommissionen den ene gang efter den anden, så der nu er gået uger hvor intet er sket og hvor beviserne fjernes, og FN’s generalsekretær Korfi Anan vil nu aflyse undersøgelsen fordi det jo ikke kan lade sig gøre, når Israel ikke 100% slutter op.

Som de dog kan sige det.

EU og vores egen regering forsøger at undskylde deres fuldstændige passivitet med at kun under USA’s ledelse  kan konflikten løses.

Ja den er god.

USA har konsekvent gennem hele Israels historie forsøgt at blokere FN’s initiativer bl.a. sammen med Danmark og enkelte andre lande. Fra USA sendes konstant en jævn stor strøm våben til Israel.

Hver dag året rundt modtager Israel hvad der svarer til 100 millioner danske kroner i støtte fra den amerikanske stat, fra Zionistiske organisationer i USA og fra firmaer som f.eks. tobaksfirmaet Phillip Morris der sender 12% af deres overskud direkte til Israel.

USA holder kunstigt liv i denne terrorstat og her kunne ordet slyngelstat måske relevant bruges, men her bruges det mærkelig nok ikke.

Vores egen regering prøver stadig at slippe igennem med det latterlige synspunkt at begge parter er lige meget skyld i konflikten

og at de begge må komme til besindelse.

Ak ja.   Sikke en kløgt?

At sætte lighedstegn mellem en aggressiv besættelsesmagt som systematisk kolonialiserer landet og myrder og fordriver civilbefolkningen, og så det besatte og undertrykte palæstinensiske  folk og deres fortvivlede kamp for at fastholde deres ret.

Fra regeringen kommer der ingen støtte!

Men vil vi acceptere det?

Vi er i hvert fald en del der ikke vil, og det er hvad BOYKOT ISRAEL kampagnen drejer sig om.

Netop boykotvåbnet viste sig at være effektivt i kampen mod apartheid i Sydafrika og har allerede vist sig at være effektivt mod Israel i dag.

Netop når rationelle argumenter , internationale regler og aftaler bliver mødt med foragt, er den folkelige protest, som boykot netop giver udtryk, for et godt middel. Og det virker. I Berlingske Tidende i mandags kunne man læse at boykotten allerede kan mærkes i Israel. Producenter i Israel mærker allerede det er svært at komme af med produkterne.

Israels terror skal mødes med forbruger boykot, men ikke kun det.

Israel skal isoleres internationalt, de skal presses politisk, kulturelt og økonomisk.

Israel har en helt speciel status blandt de europæiske statsledere. Israel har helt særlige gunstige handelsaftaler med EU.

Israel deltager i det kulturelle liv med Europa f.eks. Melodigrandprix  og Europæiske sportsturneringer, og med den begrundelse at de ikke er på venskabelig fod med deres naboer.

Ja det er oplagt at et godt naboskab ikke opbygges ved terror og besættelse af naboerne.

Men de må tvinges til at overholde de internationale konventioner, og de skal udelukkes fra kultur og sportssamkvem med omverdenen.

Israel har også særstatus på andre områder.

Selvom de er en krigsførende besættelsesmagt, kan danske virksomheder, mod loven, fortsætte med at eksportere våben, bl.a. komponenter til de dødbringende F16 fly, som sættes ind mod flygtningelejre, hospitaler og andre mål som den israelske stat finder formålstjenligt for deres interesser.

Heldigvis er turist- og kibbutzrejser praktisk taget stoppet, men de få aktiviteter der hårdnakket fortsætter skal også få at mærke vores vrede.

Afbrydelse af de diplomatiske forbindelser med Israel må snart komme på tale og denne torturbøddel af en ambassadør, som vi er blevet belemret med fra Israel, må sendes hjem.

Al samhandel i forholdet mellem Israel og Danmark må stoppes.

Nogle har spurgt hvornår boykotten stopper. Her kan vi kun sige: når Israel har trukket sig ud af de besatte områder, ikke kun de der jævnligt bliver udsat for midlertidige overgreb, men når Israel har trukket sig tilbage til områderne fra før 1967, først da stopper vi med boykot.

Over hele landet er der de sidste uger dannet boykotgrupper . Det sidste jeg hørte var at der nu er grupper i ca. 50 byer landet over.

Nye aktiviteter er i gang. Lørdag den 11. juni er der erklæret international Boykot Israel dag. Her vil vi også være aktive.

Sammen med boykot aktiviteter i de fleste europæiske lande, vil vi sætte fokus på bl.a. Carlsbergs og andre danske virksomheders interesser i Israel.

Vi vil sætte fokus på israelske produkter som fagbevægelsens medlemmer bør boykotte i forbindelse med deres arbejde, og en række andre ting.

Hvis man ønsker at deltage i København kan man møde op på vores adresse Griffenfeldsgade 41, 11 maj mellem 10.00 og 11.00, og gå med i aktivitetsgrupperne der udsendes herfra.

Om eftermiddagen samles vi fra 14.00 til 15.00 på Israels plads for at vise vores protest.

Der er stormøde for aktivister i København tirsdag d. 7.maj kl.19.30 i Nørre Alle Medborgerhus, hvor de kommende aktiviteter skal diskuteres og hvor bl.a. Jan Mathiesen som I ved lige er vendt hjem fra bl.a. Jenin vil fortælle om situationen.

Israel ud af de besatte områder nu!

Boykot  Israel!

Tak