Facebook censurerer Boykot Israel Kampagnen i Danmark

Boykot Israel Kampagnens logo

Pressemeddelelse 5. december 2017:

Facebook censurer Boykot Israel Kampagnen i Danmark

Facebook støtter besættelsesmagten Israel

Facebook fjernede den 30.11 et Boykot Israel opslag hvor vi opfordrede til boykot af israelske Medjoul dadler. I teksten anklagede vi – med støtte i den israelske historiker Ilan Pappe – Israel for etnisk udrensning af palæstinenserne, altså voldelig fordrivelse fra deres land.

Som begrundelse medsendte facebook deres retningslinjer som de påstod Boykot Israel havde forbrudt sig imod: krænkelse af personer pga. nationalitet, køn, race osv. Dette har naturligvis intet på sig. Boykot Israel er modstander af enhver form for racisme, herunder antisemitisme (jødehad).

(Herunder skærmdump af den tekst der blev fjernet d. 30. november af facebook sammen med billeder over Medjoul dadler)

Facebook_censur

Boykot Israel kampagnen er et politisk svar på
–  Staten Israels besættelse af Palæstina, Israels apartheid i forhold til palæstinenserne, Israels kontinuerlige massakrer og overgreb på palæstinenserne, den stadig udbygning af de ulovlige bosættelser, nedrivning af palæstinensernes huse osv. osv. Forbrydelser, der krænker folkeretten og møder voksende modstand verden over. Disse forbrydelser forsøger Israel at dække over gennem diverse hvidvaskningskampagner (der går ud på, gennem kulturelle og kulinariske kampagner, at fremstille Israel i et positivt lys og dække over forbrydelser mod palæstinenserne) og angreb på palæstinenserne og de forskellige boykot Israel-bevægelser.

Facebook holdt i september 2016 et møde med israelske regeringsmedlemmer og aftalte hvordan man skulle modvirke ”hatespeech” – underforstået Israel–kritiske opslag på facebook. Gennem fjernelsen af Boykot Israels opslag (og andre lignende overgreb på ytringsfriheden) modbeviser facebook enhver påstand om at facebook er et åbent og neutralt medie. Tværtimod viser fjernelsen af Boykot Israel-opslaget at facebook har taget stilling i Palæstina-konflikten til fordel for staten Israel!

Den internationale boykot Israel kampagne BDS (Boykot, De-investering og Sanktioner) som Boykot Israel kampagnen er tilsluttet – vokser verden over og opnår den ene sejr efter den anden. Kunstnere nægter i stigende tal at ” optræde for israelsk apartheid”, banker og investeringsselskaber trækker deres investeringer ud af israelske foretagender, fagforeninger og studenterorganisationer støtter BDS-kampagnen. Over store dele af verden vokser BDS-afdelinger frem, især i USA, Europa og Sydafrika.

Det har fået Israel til at betragte BDS-bevægelsen som en økonomisk og politisk trussel. Det kom til udtryk da det israelske parlament Knesset i 2011 vedtog en lov der gør det ulovligt for israelske statsborgere at støtte boykotkampagnen – altså et klart angreb på ytringsfriheden. Og flere lande i Europa følger trop og forsøger at gøre det ulovligt at støtte BDS, hidtil dog uden held.

Boykot Israel kampagnen i Danmark er inspireret af 1980’ernes kampagne imod det sydafrikanske apartheidregime: Vi går ind for en generel boykot af Israel, dvs. økonomisk, kulturel, akademisk, diplomatisk og sportslig. Vi opfordrer til at boykotte alt der repræsenterer staten Israel, så længe der er israelsk besættelse og apartheid.

Når verdens regeringer ikke vil reagere på Israels forbrydelser mod palæstinenserne, må de folkelige organisationer handle. Boykotten af det sydafrikanske apartheidregime viste at det kan nytte!!!

Boykot Israel – Frit Palæstina!

Boykot Israel Kampagnen  5. december 2017

www.boykotisrael.dk
facebook.com/boykotisrael.dk