Tale af Jan Mathisen, 3 F’s Palæstina Netværk,
ved Boykot Israel demonstrationen
fredag 15. august 2014 v. Israels Ambassade, Hellerup
Hvad vi i disse måneder er vidne til i Gaza, er en del af den mangeårige permanente krig som den israelske regering og den israelske hær har påført det palæstinensiske folk i kraft af besættelsen.
2 000 mennesker har mistet livet, heraf over 85 % civile, 10.000 er såret
Og omkring en halv million mennesker har måttet flygte fra hus og hjem
Der hersker ikke en skiftende tilstand af krig og fred i området. Der hersker kun krig. En krig som i perioder kan være meget voldsom, som den er lige nu, og i andre perioder mindre voldsom.
Der er tale om en krig som føres af besættelsesmagten Israel, for på sigt at etablere et Storisrael, et apartheid Israel, der lige som staten Israels tilblivelse er sket på grundlag af terror, krig, etnisk undertrykkelse og udrensninger, og systematiske brud på en række af folkerettens principper.
Derfor er det fuldstændig absurd at snakke om at begge parter er lige meget ude om det, eller at der er tale om en ligeværdig konflikt.
Nej, Nej, vi fastholder at den grundlæggende årsag til konflikten, det er den zionistiske og den israelske regerings ambition om et apartheid Storisrael hvor størstedelen af den palæstinensiske befolkning er fordrevet. Dette er ikke en påstand, det er et mål som skiftende israelsk regeringer har erklæret.
Det er fuldstændig absurd at hævde, at Israel på sin side fører en forsvarskrig, men når palæstinenserne på deres side griber til våben og kæmper imod den væbnede besættelse som Israel påtvinger dem, så er det terrorisme!
En mærkelig logik om den krig som Israel dagligt fører og har ført i mere end 60 år over for civilbefolkningen, ja et helt palæstinensisk folk. Hvordan kan en krig imod et folk være en forsvarskrig? Hvordan kan kollektiv afstraffelse af et helt folk være en forsvarskrig?
Og hvorfor kan befrielseskrigen når den føres af palæstinenserne som en reaktion på besættelsesmagten, være terrorisme?
Bare siden udbruddet af den første intifada, som netop startede i Gaza i 1987, har besættelsen gennem årene kostet mange, mange tusinder civile palæstinensere livet, og titusinder har været interneret eller fængslet.
Omvendt har tabstallene på Israels side være begrænset til nogle hundrede, mange soldater og bosættere, men også civile.
Alene tabstallene viser at skiftende israelske regeringer har ført og fører en stats terroristisk aggression over for det palæstinensiske folk, og derfor burde skiftende Israelske regeringer stå øverst på f.eks. EU’s terrorliste.
Men det gør den ikke, men det gør til gengæld de forskelige palæstinensiske befrielsesbevægelser, fordi de fører kamp imod besættelsen.
Et at de største bidrag til en løsning på konflikten og sikringen af en varig fred vil være at fjerne de palæstinensiske befrielsesorganisationer fra terrorlisterne.
Imens alle gode kræfter gennem de sidste måneder har protesteret imod den optrappede krig imod civilbefolkningen i Gaza, har den danske regering endnu engang forbløffet, ikke kun ved sin passivitet, men ved at regeringslederen ikke ville underskrive en fælles erklæring sammen med de øvrige socialdemokratiske partier.
Vi er vidne til en endda voldsom krig imod civilbefolkningen, og den danske regering forholder sig fuldstændig passivt og tavst – hvorfor ?
Vi er vidne til en årelang besættelse som bliver endnu mere systematisk og ulovlig i kraft af nye bosættelser, og den danske regering forholder sig passivt. – hvorfor ?
Vi er vidne til en etnisk udrensning som tager til i omfang, og den danske regering forholder sig passivt – hvorfor ?
Og vi er vidne til brud på folkeretten, og stadig forholder den danske regering sig passivt – hvorfor?
Fordi regeringen når det gælder krig, har valgt at lægge sig kritikløst i USA fodspor, ikke bare i Iraq, Afghanistan eller Libyen, men også i forholdet til Israel. Danmark er en aktiv krigsførende nation.
Regerings passivitet er desværre en aktiv støtte til apartheid Israel, til besættelsen og den etniske udrensning. Den danske regering har blod på hænderne, også i Mellemøsten, og bærer et medansvar for de lidelser vi er vidne til.
Der er mange gode grunde til at protestere. Al forandring kommer fra neden, og det gør den også når det gælder solidaritet og støtte til palæstinenserne og deres legitime rettigheder til egen stat med Østjerusalem som hovedstad.
Derfor må græsrødder, organisationer, fagforeninger, kunstnere, musikere, uddannelsesintuitioner, venskabsbyer, sportsklubber, videnskabsfolk, supermarkedskæder, universiteter og mange andre må gå sammen i en boykot af Israel.
Lad os gøre boykot af Israel til at folkelig bevægelse, og lad os alle være med hvor vi kan gøre en forskel i vores dagligdag. Men lad os ikke bare nøjes med at undlade at købe israelske varer som når vi fravælger israelske avokado eller dadler. Vær aktiv, gør det besværligt og surt for supermarked at handle med israelske vare. Ideer til protester, aktioner og happening er mange. Det er bare om at komme i gang. Og de vil gøre en forskel når vi er mange nok.
Og i de mange andre sammenhæng vi er, så rejs kravet om boykot. Det kan være i vores fagforening. At fagforeninger som 3F nu går aktivt ud og rejser kravet om boykot af bosættervarer er et rigtigt godt og positivt skridt. Mere at den slags!
Endelig bør vi være sammen om at rejse et stærkt krav ovenfor den danske regering der tvinger den til at ændre kurs og at Danmark officielt i EU arbejder for at ophæve den særlige handelsaftale mellem EU og apartheid staten Israel.
Stop krigen
Boykot Israel
For et frit og demokratisk Palæstina.