Illegale besættelse og bosættelser
Et led i nykolonisering og etnisk fordrivelse af palæstinenserne
Besættelsen af Vest-Bredden, Øst-Jerusalem, Gaza og Golan- højderne efter 6 dages krigen i 1967 og de efterfølgende bosættelser er i strid med international lov.
FNs generalfosamlings resolution nr 446 og 465, fordømmer også Israels bosættelser som illegale.
Herudover ignorerer Israel bl.a. følgende af FN:s resolutioner:
194, om flygtningenes ret til tilbagevendelse og retten til kompensation.
242, om fuldstændig tilbagetrækning af Israels styrker fra okkuperet område.
338, som garanterer palæstinensernes ret til selvbestemmelse .
478, som erklærer Israels annektering af Øst Jerusalem som ugyldig.
Bosættelserne
Bosættelserne er et af de største stridspunkter i den israelsk/palæstinensiske konflikt. Overalt i de palæstinensiske områder ligger bosættelserne som utilnærmelige forter. Bosættelserne er et led i Israels kolonisering af Palæstina.
Allerede den 12. juni 1895 skrev zionismens grundlægger Theodor Herzl i sin dagbog:
”Vi må forsøge at sende den fattige befolkning over grænsen. … Både processen med at ekspropriere jord og flytte de fattige må udføres diskret og varsomt”.
Det var altså fra starten klart at den israelske bosættelsespolitik hænger uløseligt sammen med hele ideen om at gøre Palæstina til en jødisk stat.
Junikrigen i 1967 blev startskuddet til en meget offensiv bosætterpolitik. Allerede en måned efter krigens ophør oprettede Israel den første bosættelse i Golan. Tre måneder senere præsenterede Israels premierminister Levi Eshkol (Arbejderpartiet) den første plan for bosættelserne. Og i begyndelsen af 1968 havde Israel oprettet bosættelser i alle de besatte områder. Samtidig var der skabt en bevægelse af zionistiske ’pionerer’ der drog ud for at kolonisere de nye besatte områder.
Bosættelserne er placeret på de mest eftertragtede og strategisk vigtigste palæstinensiske områder. I dag er der over 200 bosættelser med 200.00 indbyggere på Vestbredden. I Gaza-striben er der placeret 18 bosættelser med i alt 6000 indbyggere. I det besatte Østjerusalem bor der mindst 200.000 bosættere. Bosættelserne er forbundet med hinanden og med Jerusalem via et net af motorveje som er forbeholdt israelske statsborgere.
Første skridt til oprettelse af en bosættelse kan være at Israel installerer en militærpost. Herefter bygges der på rekordtid en klynge præfabrikerede typehuse fra den ene dag til den anden. Så snart husene står klar, bliver området indhegnet med pigtråd, og der bliver opført et vagttårn. Rundt om bosættelsen oprettes en ’sikkerhedszone’. Mange bosættere bærer våben. Bosættelserne har fra meget få til flere tusinde indbyggere. Den israelske regering giver massive tilskud til opførelsen af bosættelserne.
I perioden 2000-2002 voksede bosættelserne med 20%. Ifølge den såkaldte Køreplan for Fred (Road Map) er Israel forpligtet til at standse etableringen af nye bosættelser.
Bosættelserne – ulovlige i henhold til Genèvekonventionen
I 1949 vedtog man i Genève den 4. Genèvekonvention der handler om hvordan en besættelsesmagt skal opføre sig i et besat område. I konventionen står bl.a.:
”Besættelsesmagten må ikke deportere eller overflytte sin egen civilbefolkning ind i det besatte område.” Den må heller ikke konfiskere den stedlige befolknings jord, men er forpligtet til at varetage den oprindelige befolknings vé og vel.
Israel underskrev i sin tid den 4. Genèvekonvention. Man har fra israelsk side forsikret at man ikke ville konfiskere jord eller flytte sin befolkning ind i de besatte områder. Men det er netop hvad staten Israel gør – hvilket er en klar overtrædelse af konventionen.
——————————————————————-
leksikon for det 21. århundrede:
“De første israelske bosættelser i de besatte områder efter 6 dages krigen i juni 1967 blev etableret i de syriske Golanhøjder i juli 1967. I dag har den israelske stat etableret 168 bosættelser med en samlet befolkning på ca. 390.000. Antallet af bosættelser og deres indbyggere er fordelt på følgende måde (tallene er fra maj 2001 men er stadig stigende):
- Gaza: 14 bosættelser/7000 settlere;
- Golanhøjderne: 29 bosættelser/9000 settlere;
- Vestbredden: 107 bosættelser/180,000 settlere;
- Østjerusalem: 190,000 settlere – overvejende i forstæder oprettet omkring den gamle bykerne siden 1967. De to største bosætelser er Maale Adumim (25.000 indbyggere) og Ariel (15.000 indbyggere), der af Israel begge anses for «israelske byer» placeret på Vestbredden. Maale Adumim er blevet indlemmet i selve Jerusalem kommune.” www.leksikon.org
- læs mere her
oplysninger pr. 1/5 2003 Leksikon for det 21. århundrede:www.leksikon.org