Åbent brev fra Boykot Israel kampagnen
Til: SARA LANGTVED, dansk deltager i MIss Universe 2021
Til: DE DANSKE MEDIER
Miss Universe 2021 skal ifølge planen afholdes søndag den 12. december I Eilat I apartheid-Israel. Konkurrencen forventes at blive set af millioner af mennesker verden over da mere end 80 lande sender deltagere til konkurrencen.
Dette giver Israel en enestående mulighed for at promovere sig som en normal og glamourøs stat og hvidvaske sine forbrydelser mod palæstinenserne: besættelse, etnisk udrensning, drab og tortur.
Boykot Israel Kampagnen opfordrer til boykot af konkurrencen og deltager sammen med BDS i kampagnen #BoycottMissUniverse2021. Deltagerne fra Grækenland, Indonesien og Malaysia har allerede trukket sig fra konkurrencen da de ikke ønsker at legitimere Israels brud på palæstinensernes rettigheder. Sydafrikas regering har trukket sin støtte til Miss Universe 2021 tilbage. (Respekt!)
Konkret opfordrer Boykot Israel Kampagnen den danske deltager, SARA LANGTVED, til at trække sig fra Miss Universe Konkurrencen og derigennem sige nej til at legitimere Israels undertrykkelse af palæstinenserne.
Ligeledes opfordrer vi danske medier til at undlade at sende fra Miss Universe 2021 og dermed nægte at spille med i apartheid-Israels hvidvaskningsshow.
1980-ernes boykot af Sydafrikas apartheid virkede. Boykot Israel- kampagnen vil spille en vigtig rolle i bekæmpelsen af Israels besættelses- og apartheidpolitik.
Boykot Israel – Frit Palæstina!
Video:
Sydafrikanske demonstranter aktionerer for boykot af Miss Universe-konkurrencen i Israel