G4S: UD AF VORE BUSSER!
De sjællandske og københavnske lokal- og regionspolitikerne må på banen hurtigst muligt og få opsagt kontrakten med G4S der beskytter den ulovlige besættelse af Palæstina. Sådan som det skete i Aarhus hvor G4S kun en ganske kort periode udførte ’sikkerhedsarbejde’ i byens busser! Boykot G4S!
G4S: UD AF VORE BUSSER!
Tirsdag morgen (8.12) kørte jeg med bus 1 A i retning mod Hvidovre. Pludselig træder 3 uniformerede mænd ind i bussen med G4S logo på uniformen og begynder at kontrollere passagerernes rejsekort og billetter. Jeg spørger dem hvad de laver her, og de svarer noget i stil med at ’myndighederne har ansat os’.
Det dansk-britiske ’sikkerhedsfirma’ G4S er et kontroversielt firma og genstand for en international boykotkampagne. G4S er hyret af besættelsesmagten Israel til at udføre ’sikkerhedsarbejde’ i israelske fængsler og i checkpoints på de besatte palæstinensiske områder, og udfører opgaver der angiveligt omfatter tortur mod og overgreb på palæstinenserne. G4S kritiseres også for sin kontroversielle rolle i fængsler verden over, bl.a. i USA og England. Mange institutioner verden over, universiteter (især i USA), fagforeninger og religiøse grupper har opsagt deres kontrakt med G4S. På det seneste har det britiske Labour Party brudt med G4S! På den baggrund er det skandaløst at G4S ansættes til at udføre kontrolarbejde i vores offentlige busser!
Det er trafikselskabet Movia som driver busserne. Movia er et offentligt selskab der betjener og finansieres af Region Hovedstaden, Region Sjælland og kommunerne i regionerne.
De sjællandske og københavnske lokal- og regionspolitikerne må på banen og hurtigst muligt få opsagt kontrakten med G4S. Sådan som det skete i Aarhus hvor G4S kun en ganske kort periode udførte ’sikkerhedsarbejde’ i byens busser!
Boykot G4S!
Irene, Boykot Israel aktivist
www.boykotisrael.dk facebook.com/boykotisrael.dk