“Murerbrancheklubben” i København støtter den palæstinensiske kamp for frihed og opfordrer til boykot af Israel!

Boykot Israel Kampagnens logo

Skærmbillede 2019-12-02 kl. 16.10.38

Udtalelse fra Murerbrancheklubben i Københavns generalforsamling 26. november 2019

Brancheklubben for murerne under 3 F Bygge, jord og miljøarbejdernes fagforening har  på sin generalforsamling den 26 november vedtaget følgende udtalelse:

 

Murersvendenes brancheklub i København støtter den palæstinensiske kamp for frihed og opfordrer til boykot af Israel!

Vi murere har historisk nydt godt af en stærk solidaritet, som har givet os styrken til at sætte foden ned og sige fra overfor uretfærdigheder og kæmpe for et bedre liv for os selv og andre arbejdere. Kampen for et godt liv er en fælles kamp, som der krydser landegrænser!

Derfor vil vi heller ikke længere være passive og lade den brutale israelske besættelse af Palæstina fortsætte. Fra og med i dag, vil vores fællesskab støtte den palæstinensiske kamp for frihed, ved at opfordre alle vores kolleger til at boykotte den israelske besættelsesmagt.

I 2005 samledes en lang række palæstinensiske sociale organisationer, fagforeninger og NGO’er bag et kald for boykot, de investering og sanktioner (BDS) af den israelske stat for at presse Israel til at stoppe den ulovlige besættelse af Palæstina.

Vi stiller os bag vores palæstinensiske kammerater og forpligter os til, at vores fælles midler ikke skal bruges på israelske varer og at vi ikke vil deltage i, eller støtte, arrangementer, som legitimerer den israelske stat og besættelsen af Palæstina.

Frit Palæstina nu!

Vedtaget af generalforsamlingen, tirsdag den 26. november 2019