Nej til annektering af Palæstina! – Nej til kolonisering af Palæstina! Tale ved Irene Clausen

Irene Clausen fra Boykot Israel Kampagnen talte på Christiansborg til Stop annekterings-demonstrationen  lørdag den 4. juli 2020

Den israelske regeringsleder, racisten og terroristen, Netanyahu vil annektere store dele af Vestbredden og gøre området til en del af apartheid- Israel. Med planen vil Israel skaffe sig kontrol med den bedste jord og de bedste vandkilder – og fordrive palæstinenserne.

Palæstinenserne vil ikke få tilbudt israelsk statsborgerskab (og de ville sikkert heller ikke ha det) . Men det tydeliggør den apartheid som altid har været en del af zionismen. En apartheid der på mange måder minder om apartheid i Sydafrika – hvor et hersker-folk diskriminerede det oprindelige folk og stjal dets jord og menneskerettigheder. Sådan som Israel gør i dag!

Da staten Israel blev oprettet i 1948 – Al NaKBa – blev 1 mio palæstinensere voldeligt fordrevet og hundredvis af landsbyer ødelagt. Palæstinenserne fik aldrig lov at vende hjem – til gengæld kan jøder fra hele verden rejse til Israel og fra dag ét få statsborgerskab. Etnisk udrensning er fortsat op til i dag! Palæstinensere bliver smidt ud af deres huse for at give plads til illegale bosættere. Oliventræer bliver revet ned for at give plads til illegale bosættere. Her er et citat af Angela Davis, tidl. medlem af Black Panthers i USA, fra hendes besøg på Vestbredden:

”I Sheik Jarrar i Østjerusalem, mødte vi en 88 årig (palæstinensisk) kvinde som med magt var blevet smidt ud af sit hus midt om natten. Hun stod og kiggede på, da det israelske militær – bare to timer senere ,, lod de jødiske bosættere flytte ind”.

Det er blot et eksempel på livet under israelsk-zionistisk besættelse.

Nej til apartheid – Nej til besættelse – For retten til at vende tilbage til Palæstina – for the Right of Return

Netanyahu har endnu ikke fremlagt en plan for annekteringen. Den internationale modstand har rystet ham – Han skal aldrig få lov at annektere så meget som en tomme mere af Palæstinas jord – uden at blive mødt med modstand: Boykot, sanktioner, våbenembargo, opsigelse af frihandelsaftalen osv. Måske en ny intifada?

Alverdens magthavere støtter apartheid-Israel – også EU og den slatne danske regering. Men verdens befolkninger støtter palæstinenserne. VI HER støtter af fulde hjerter palæstinensernes frihedskamp.

Jo mere den israelske regering strammer grebet i forhold til palæstinenserne, des stærkere bliver vores VREDE og den internationale solidaritet. Den internationale boykot Israel- bevægelse BDS (som Boykot Israel er tilknyttet) er i dag den stærkeste repræsentant for Palæstina solidaritet og betragtes af Israel som – citat en israelsk tænketank – ”en strategisk trussel”. For hver dag der går styrkes BDS-bevægelsen og nye sejre vindes: Kunstnere der nægter at optræde for apartheid -pensionskasser der trækker investeringer ud af firmaer der arbejder på besat område- fagforeninger der opfordrer til boykot.

Israel frygter ikke så meget den økonomiske boykot som de frygter at blive opfattet som en illegitim stat – dvs en stat som det – menneskeretsligt – bliver et problem for regeringer og firmaer at samarbejde med.

Det er den folkelige modstand som skaber forandringer og som presser politikerne til at handle. Det så vi i forhold til Sydafrikas apartheid og det kommer vi til at se i forhold til Palæstina. Palæstina vil blive frit!

Nej til kolonisering og annektering!

Ja til befrielsen af Palæstina!

TOTAL BOYKOT AF APARTHEID ISRAEL – økonomisk kulturelt, akademisk, diplomatisk (Send ambassadøren retur!)

Styrk den internationale solidaritet!

 

www.boykotisrael.dk

Demonstration mod annekteringen af Palæstina
 den 4. juli 2020 i København

 

demo4juli