STÆRK NAKBA DEMONSTRATION PÅ DEN RØDE PLADS SØNDAG DEN 14. MAJ


Solen skinnede stærk på de mange hundrede mennesker der var mødt frem til Nakba-demonstrationen kl 16 på Den Røde Plads på ydre Nørrebro. Talere på skift fortalte stærkt og medrivende om Nakbaen i 1948 hvor staten Israel blev oprettet på palæstinensisk jord og 2/3 af palæstinenserne voldeligt fordrevet – dvs. etnisk udrenset!
På vegne af Boykot Israel talte Hussein, der gennemgik Nakbaen rædsler og understregede at også den vestlige imperialisme var medskyldig i Nakbaen, samtidig med at FN udstillede sin egen svaghed. Hussein opfordrede til total boykot af apartheid-Israel.
Dahlia fra kampagnen Stop våbenhandel med apartheid-Israel fortalte den rystende historie om den danske stats køb af våben fra det israelske firma Elbit Systems der reklamerer med at deres våben er ‘testet i kamp’!! Dahlia opfordrede folk til at blive aktive i kampagnen.
Der var vild gang i Boykot Israel-boden hvor folk stod i kø for at sikre sig en Boykot Israel t- shirt eller et badge eller et ark klistermærker. Det gav anledning til mange gode snakke!
Demoen blev spundet smukt sammen af fantastisk palæstinensisk sang og musik.
Efter den Røde Plads gik demonstrationen videre til Palæstinas Plads (af praktiske grunde savner vi fotos fra denne del af demoen)
Vi glemmer aldrig Al Nakba!
Vi tilgiver aldrig Al Nakba!
Boykot Israel – Frit Palæstina!