24. juli 2013
Israel-Palæstina:
Kerrys “fredsforhandlingsinitiativ” møder bred modstand blandt palæstinensiske organisationer
Washington har presset på for at være vært for israelske og palæstinensiske forhandlere og taler igen om den såkaldte ‘endelige status’ og om ‘grundlæggelse af en palæstinensisk stat’. Men det vil være en ‘katastrofe’ og ‘politisk selvmord’, mener de palæstinensiske organisationer.
Israelsk ekspansion 1946-2005
Mahmoud Abbas’ tilbagevenden til forhandlinger uden forhåndsbetingelser møder bred modstand og står også i modstrid til PLOs Centralråds tidligere beslutning om at enhver evt. forhandling må bygge på stop for udbygning af bosættelser, og at den internationale retning må være at bringe Israel for den Internationale Straffedomstol for retsforfølgelse for krigsforbrydelser
At indgå forhandlinger på basis af pres fra Israels strategiske allierede og uden forhåndsbetingelser om stop for bosættelsesvanviddet og anerkendelse af palæstinensernes legitime ret til flygtningenes tilbagevenden og uden anerkendelse af 6 -grænserne bliver bredt fordømt blandt de palæstinensiske organisationer som politisk palæstinensisk selvmord.
Sporene må også skræmme. For hele den lange proces med USA-dominerede ’fredsforhandlinger’ uden forhåndsbetingelser er blevet brugt som dække over Israels fortsatte ekspansion af bosættelserne på Vestbredden.
En udbygning der er fortsat i eksprestempo, og nye illegale bosættelser er under forberedelse af Israel.
Folkefronten til Palæstinas Befrielse PFLP afviser fuldstændig genoptagelsen af de absurde forhandlinger, som ikke opfylder det palæstinensiske folks mindstekrav og nationale krav.
Det udtaler repræsentanten Jamil Mizher, der og tilføjer, at” under 20 års absurde forhandlinger opnåede vi et stort nul, og hjalp kun besættelsen til at udføre dets planer om ekspansion. ”
PFLP udtaler, at enhver tilbagevenden til forhandlinger på et sådant grundlag og i regi af den amerikanske udenrigsminister John Kerry, vil være ensbetydende med at begå ”politisk selvmord”.
Det vil betyde at sløre for den israelske regerings besættelse, dens ultraekstremisme og bosættelser, og dække over de mest afskyelige forbrydelser mod det palæstinensiske folk.
PFLP advarer Abbas mod at satse på den amerikanske administration og advarer om at det blot har til formål at presse palæstinenserne til at sælge ud af palæstinenserne legitime rettigheder.
Hamas’ talsmand Shihab Dawod udtaler, at USA har vildledt den Palæstinensiske Myndighed (PA) og Abbas til at tro, at der vil kunne komme et positivt resultat ud af sådanne forhandlinger med Israel.
De vil derimod være en ”katastrofe”, og det vil bringe den interne palæstinensiske forsoningsproces i fare. De vil i sidste ende kunne føre til tab af palæstinensernes rettigheder og i stedet være en ’hovedgevinst’ for Israel – et dække for den israelske dagsorden om judaisering, bosættelser og fordrivelse af palæstinenserne.
Islamisk Jihad udtaler at den Palæstinensiske Myndighed (PA) har begået fejl også i fortiden, og at det palæstinensiske folk stadig lider under dem i dag:
.
”Der er palæstinensisk enighed om at afvise forhandlinger, men PA underlægger sig alligevel amerikansk pres og afpresning”
Videre hedder det:
”At vende tilbage til forhandlinger under disse omstændigheder er som politisk selvmord, fordi den internationale og regionale situation ikke giver nogen sand støtte til det palæstinensiske folk ”
Se yderligere
Palestinians: Talks Won’t Resume Without Israeli Consent to Basis of 1967 Borders
ICH (eng)
Følg med på Boykot Israel
Se også
Palæstina-Israel: Informer! Boykot!
Interview med en fransk Palæstina-aktivist