INDKALDELSE TIL DEMONSTRATION:
BOYKOT ELBIT SYSTEMS! – BOYKOT ISRAEL!
ONSDAG DEN 7. DEC. KL. 16:30
DYBBELSBRO/INGERSLEVSGADE I KØBENHAVN
I anledning af våbenkonference i DGI-byen med deltagelse af det israelske våbenfirma Elbit Systems indkaldes til demonstration onsdag den 7. december kl. 16.30 – på hjørnet af Dybbølsbro og Ingerslevsgade, Vesterbro. Talere: Christian Juhl, Enhedslisten, Boykot Israel Kampagnen, IF København, m.fl.
Arrangører: Boykot Israel Kampagnen, Palæstina Aktion, IF København og Tid til fred – Aktiv mod krig.
Boykot det israelske våbenfirma Elbit Systems
Den danske regering påtænker indkøb af nyt artilleri. Derfor samles dødens købmænd til våbenkonference i DGI-byen onsdag den 7. december kl. 9.30 – 17.00. Blandt de tilstedeværende tilbudsgivere vil være det omstridte israelske våbenfirma Elbit Systems.
Det er en skandale at den danske stat overhovedet kan overveje indkøb af våben fra Elbit Systems, der længe har stået på den international boykotbevægelse BDS’s sorte liste. Dette skumle firma leverer overvågningsteknologi til de ulovlige israelske bosættelser og til den ulovlige apartheidmur, ligesom Elbit Systems har leveret militært udstyr til bl.a. Israels angreb på Gaza og Libanon. Flere pensionskasser i Skandinavien har trukket deres investeringer ud af Elbit Systems. Det samme har Danske Bank og Tysklands største bank Deutsche Bank gjort. Også Norges Oliefond har trukket investeringer ud af Elbit Systems. Begrundelser går bl.a. på Elbits involvering i de ulovlige bosættelser og den ulovlige apartheidmur.
Hvis den danske stat handler med Elbit Systems, er den med til at legitimere bosættelserne og apartheidmuren og Israels krænkelser af palæstinensernes menneskerettigheder.