HVAD VAR TOP 10 SEJRENE FOR BDS I 2016-EI

2015-10-oslo-boycott-rrb-activestills1445256982aahxk

 

HVAD VAR TOP 10 SEJRENE I 2016 – Electronicintifada.net

Året vil blive “husket for året med Israels spektakulære fejl” mens BDS er fortsat med at vokse

2016 begyndte med et brag: Fransk telekommunikations giganten Orange annoncerede i begyndelsen af januar at deres tilknytning til Israel blev dumpet.

Dette skete blot få måneder efter boykot aktivister havde fornyet deres kampagne mod selskabet i pga. dets støtte til Israels 2014 angreb på Gaza og dens medskyld i Israels kolonisering af den besatte Vestbred.
I den samme uge, droppede et stort irsk selskab sine cement kontrakter med Israel efter boykot pres.

I mellemtiden, har kirker, studerendes fagforeninger og lokale aktivister fortsat med at organisere stærk boykot, frasalg og sanktioner (BDS) kampagner, der forårsagede panik blandt israelske ledere.

Chokeret over disse væsentlige sejre, brugte Israel 2016 til at føre “en total krig” mod den globale BDS kampagne, “i et desperat forsøg på at knuse den,” ifølge det palæstinensiske BDS nationale udvalg (BNC).

Chikane
Israel har tyet til trusler og chikane mod enkeltpersoner, og vedtaget politikker om at udvise formodede boykot aktivister og forhindre andre i at komme ind.

Dette fulgte efter sidste års ledende israelske økonomiske tidsskrift udpegede Omar Barghouti, medstifter af BDS-bevægelsen, blandt de 100 mennesker der mest sandsynligt vil påvirke Israels økonomi i 2016.
Israel indførte i marts et effektivt rejseforbud for Barghouti, med efterfølgende trusler fra israelske top ministre mod ham og andre palæstinensiske menneskerettighedsforkæmpere.

Amnesty International fordømte truslerne, som omfattede en opfordring ved efterretnings minister Yisrael Katz om “målrettede civile elimineringer” af BDS ledere ved hjælp fra den israelske efterretningstjeneste.

“Israel har forsøgt at stigmatisere, dæmonisere og i nogle tilfælde delegitimere BDS fra oven, efter at de ikke har kunnet knuse bevægelsen mod de globale græsrødder og civilsamfunds niveauer,” bemærker BNC.

Men igennem hele 2016, har BDS kun vokset sig stærkere, tilføjer gruppen.
“Logikken at formilde det israelske undertrykkelses regime er begyndt vige for logikken med vedvarende internationalt pres, som viste sig medvirkende til afslutning af apartheid i Sydafrika,” hedder det.

Med denne ånd i tankerne, er her de 10 største BDS succeser i 2016, som er dækket af Electronic Intifada.

10. Aktivister rejste sig mod Hewlett Packard. Aktivister i snesevis af byer over seks kontinenter deltog i en international uge imod Hewlett-Packard, og bragte opmærksomhed mod virksomhedens rolle ved Israels krænkelser.

9. Irsk selskab afhændede fra Israels cementindustri. Et af Irlands største virksomheder, CRH, annoncerede i januar, at det droppede israelske aktiver efter vedvarende boykot pres på græsrodsniveau. CRH ejede 25 procent af aktierne i Mashav, ejer af Israels øverste cementproducent Nesher.

Nesher cement har været anvendt til bygningen af Israels mur og bosættelser på Vestbredden og i let-jernbanenettet der betjener israelske bosættelser i det besatte Østjerusalem.

8. spanske kommuner erklærede sig “apartheid-fri zoner.” Mere end 50 byer i hele Spanien har nu erklæret sig fri af israelske produkter i en kampagne, der begyndte i juli 2014 på toppen af Israels angreb mod Gaza.

Med mere end 120.000 indbyggere, er Cádiz, i Andalusien,en af de største byer til at støtte for kampagnen.

7. Nordmænd dropper israelske produkter. To større byer i Norge stemte for at boykotte israelske varer og tjenester produceret i bosættelser inde på besatte palæstinensiske områder.

6. Kirker fortsatte med at mobilisere for palæstinensiske rettigheder. Stemte i 2016 for at boykotte israelske finansielle institutioner, og at dumpe eller forhindre investeringer i selskaber, der tjener på Israels besættelse.

En kirke i Californien har lovet ikke at købe forsyninger fra Hewlett-Packard, en virksomhed, der leverer udstyr til Israels militær og bosættelser.

Presbyterianere bekræftede deres tidligere tilsagn om frasalg, mens 24 denominations sammen opfordrede til “økonomisk gearing” mod virksomheder eller regeringer, der krænker menneskerettighederne.

Lutheranere stemte for at opfordre til at sætte en stopper for amerikansk støtte til Israel.

5. Regeringer og politiske partier stod op imod anti-BDS chikane. Sverige, efterfulgt af Holland og Irland, stadfæstede offentligt borgernes ret til at arbejde for BDS.
I mellemtiden, har Den Europæiske Union og det amerikanske udenrigsministerium måtte indrømme, at fortaler virksomhed for boykot er beskyttet af retten til ytringsfrihed.

De canadiske Grønne og den hollandske regering afviste pres fra højreorienterede israelske lobbygrupper.

4. Aktivister hjalp med til nederlag for anti-BDS lovgivning. Græsrods aktivister kæmpede tilbage mod en voksende bølge af lovgivning der var fremmet af amerikanske statslige og føderale lovgivere – og opmuntret af Israels lobbygrupper og den israelske regering – for at undertrykke BDS aktivisme.
I Massachusetts, blev en anti-boykot ændring trukket tilbage i statens senatet i juli efter en kampagne fra Palæstina solidaritetsgrupper.

Ændringen, der skulle vedhæftes en økonomisk lov uden realtion, ville have sortlistet enkeltpersoner og virksomheder, der engagerer med den palæstinensisk-ledede boykot af Israel. Organisatorerne udtalte at for succesfuldt at kunne modvirke den forestående anti-boykot lovgivning der, vidste de at de var nødt til at engagere sig direkte med lovgiverne over en længere periode.
I Storbritanien faldt en prøvesag om forbud mod BDS kampagner ved højesteretten.
Og i Frankrig væltede en domstol regeringens forbud mod et møde for støtte til enkeltpersoner der står overfor retssag pga. deres Palæstina solidaritets aktiviteter. BDS-kampagnen i Frankrig fortsatte med at blomstre på trods af regeringen havde slået hårdt ned på den.

I maj måned skrev lovgiverne i Ontario, Canadas mest folkerige provisn, historie: Deres afstemning var verdens første fulde lovgivning der nedstemte en anti-BDS lov.

3. G4S blev tvunget til at give efter under BDS pres. Efter flere års pression fra græsrods kampagner, har verdens største sikkerheds firma G4S droppet de fleste af sine israelske virksomheder.
Fire FN-agenturer i Jordan og et i Libanon afsluttede deres kontrakter med selskabet.

Byen Berkeley, Californien stemte også at afhænde fra private fængsels virksomheder, herunder G4S for sin rolle i menneskerettighedskrænkelser imod udokumenterede i USA og palæstinensere under besættelse.

2. Telecom giganten Orange kvitter Israel. Det franske teleseskab Orange meddelte i januar de ville holde op i Israel efter vedvarende international boykot pres.
Kampagnen opforder Orange til at afskære båndene til Israels Partner Communikations der begyndte i 2010 og involverede fagforeninger og grupper i Frankrig, Tunesien, Marokko og Ægypten, lande hvor orange eller dets partnere har snesevis af millioner af mobilabonnenter.
Kampagnen fik et stort løft i maj 2015, hvor BDS Ægypten opfordrede til boykot af Orange datterselskab Mobinil, som har 33 millioner kunder. Dette kom efter Electronic Intifada afslørede omfanget af Oranges meddelagtighed i Israels 2014 angreb på Gaza.

”Orange havde intet andet valg end at indse, at investere i besættelse, og profitere på Israels kolonisering af palæstinensisk jord og involvering i krænkelser imod palæstinensiske rettigheder er et kommercielt dårlig investering,” udtalte Abulrahman Abou Salem fra BDS Ægypten, dn koalition af fagforeninger, politiske partier og kampagnegrupper.

Partner Communications der drives under Orange Israel brand, byggede og drev omfattende mobiltelefon infrastruktur i Israels bosættelser bygget på palæstinensisk jord på den besatte Vestbred i strid med folkeretten.

1 Studerende stod stærkt. Studerende i USA, Canada og Storbritanien vedtog kraftige af investerings foranstaltninger i deres ledende studenterorganer og i fagforeninger, på trods af intensiverende smædekampagner fra eksterne israelske støttegrupper og skyggefulde hjemmesider.

Studerende ” kan blive medlemmer af samfundet i forskellige stillinger efter færdiguddannelse. Og den hurtige skift i politisk holdning vedr. Israel-Palæstina på universiteterne er noget vi virkelig skal lægge hjertet i.

Siden begyndelsen af 2016 alene, har mere end et dusin campusér rundt om i USA vedtaget en eller anden formfor af investerings resolution eller boykot foranstaltning, udtalte Kurwa, medlem af Students for Justice in Palestine.

”Folk erkender nu at det ikke gør nogen forskel blot at proklamere man er progressiv eller at man bekymrer sig om lighed og menneskerettigheder hvis du ikke kan overføre disse principper til Palæstina spørgsmålet… og en frihedskamp som har varet ved i årtier nu.”