Godt nytår 2025 til venner og kammerater
Fra Boykot Israel Kampagnen
STOP FOLKEMORDET I PALÆSTINA – BOYKOT ISRAEL- FRIT PALÆSTINA
Aldrig før har Palæstina-solidariteten verden over været så stærk som nu. I de arabiske lande demonstrerer befolkningerne imod deres despotiske regimer, der indgår normaliseringsaftaler med zioniststaten. I det globale Syd identificerer befolkningerne, der selv har oplevet kolonisering og sult, sig med det koloniserede og udsultede palæstinensiske folk. Over hele verden går retfærdighedssøgende mennesker på gaden i solidaritet med Palæstina – i protest mod vores tids mest omfattede og brutale overgreb: folkemordet i Gaza.
Operation Al Aqsa Flodbølgen den 7. oktober 2023 bragte igen Palæstina på verdens- dagsordenen. Israel svarede igen med et veritabelt folkemord i Gaza og en intensiveret etnisk udrensning på Vestbredden. Det var en forsættelse af 76 års forsøg på kolonisering af det historiske Palæstina og udrensning af det oprindelige folk, palæstinenserne. I de mange år var det lykkedes imperialismen og zionismen at opretholde myten om Israel som ’Mellemøstens eneste demokrati’. Nu blev staten Israel omsider – for hele verdens øjne – afsløret som den sande brutale koloniale apartheidstat den er. (Det har palæstinenserne vidst siden 1948!).
Vestens imperialistiske magthavere bakker – ikke overraskende – ubetinget op om folkemordet og zioniststatens forbryderiske regime. Dermed får de ikke kun blod på deres hænder, de afslører at al deres snak om respekt for menneskerettighederne, folkeretten og krigens love er tom gylle. De ser stiltiende til at deres ’forpost’ i Mellemøsten dagligt forbryder sig mod alverdens konventioner. Det afslører for alverden at de internationale konventioner ikke er ’neutrale’ eller universelt retfærdige, men udtryk for styrkeforhold og fortolkning. . Alt dette skaber grobund for en styrket international kamp mod imperialismen.
For palæstinenserne har modstandskampen varet fra længe før 1948, hvor zioniststaten blev oprettet på koloniseret palæstinensisk jord. Igennem alle årene har dette seje palæstinensiske folk holdt ud, sagt nej til kolonisering og apartheid og krævet flygtningenes ret til tilbagevenden til et selvstændigt Palæstina.
Boykot Israel kampagnen går ind for en boykot af alt fra staten Israel: Økonomisk boykot, kulturel, sportslig, akademisk og diplomatisk. Vi anerkender palæstinensernes ret til væbnet modstand. Vi ser befrielseskampen i lyset af den militært overlegne kolonimagt ’Israel’, støttet af verdens stærkeste militære magter USA og EU. Vi ved fra historien at i befrielseskampen findes ingen engle. Det skal man vist være privilegeret hvid langt fra slagmarken for at mene. Det var der heller ikke i de afrikanske, latinamerikanske, vietnamesiske frihedskampe. Alligevel fastholdt vi solidariteten.
Hovedopgaven det kommende år 2025 bliver at
– Fastholde hovedfokus på det igangværende folkemord i Gaza begået af zioniststaten Israel, der er anklaget for krigsforbrydelser og folkemord. – Et folkemord der forsøges udbredt til Vestbredden, samtidig med Israels ekspansion i Syrien udover de besatte syriske Golanhøjder
– Styrke den generelle boykot af zioniststaten – Ud med zionist-ambassadøren som man har gjort i Irland – Stop al våbenhandel med besættelsesmagten
– Fastholde og udbygge Palæstina-solidaritetsbevægelsen
– Afsløre og kritisere den danske regerings medskyld i folkemordet og de danske mediers ukritiske overtagelse af magthavernes synspunkter
– Styrke enheden i den antiimperialistiske bevægelse, der består af Palæstina-aktivister og andre solidaritetsbevægelser, faglige aktivister, antiracister, feminister, fredsaktivister m.fl.
Vi mødes på gaderne over hele verden i 2025 og råber i kor:
STOP FOLKMORDET I GAZA
BEKÆMP ZIONISMEN OG IMPERIALISMEN – BOYKOT ALT FRA APARTHEID-ISRAEL
FROM THE RIVER TO THE SEA PALÆSTINA WILL BE FREE