13. september 2006
Glem ikke Sabra og Shatila
Tale ved Annette Nielsen, Boykot Israel-arrangement onsdag den 13. september 2006 i København
Det er i år 24 år siden, at den israelske hær under ledelse af Ariel Sharon slap den libanesiske falangist-milits ind i de palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila i Beirut og gennemførte massakrer på palæstinensiske flygtninge.
Israel havde invaderet Libanon i juli samme år i et forsøg på én gang for alle at knuse den palæstinensiske modstandsbevægelse. Op mod 10.000 palæstinensere mistede livet i kampen, indtil PLO – med garanti for flygtningelejrenes sikkerhed fra USA, Frankrig og Italiens side – trak sine væbnede styrker ud af Libanon. PLO flyttede sit hovedsæde til Tunis. Tilbage blev de palæstinensiske flygtninge.
I de grusomme massakrer i Sabra og Shatila mistede mellem 800 – 1000 palæstinensere livet. Selvom Israel kunne have stoppet massakrerne, skete det ikke. Sharon blev kendt ansvarlig for massakrerne. Men staten Israel har ikke forandret sig siden da. Det så vi demonstreret i juli måned, da israelsk militær gennemførte sine massakrer i Libanon. Og samme massakrer finder sted overfor palæstinenserne i Gaza.
USA, Israel og EU har siden april gennemført økonomisk boykot af både Gaza og Vestbredden. 85% af Gazas befolkning lever i dag under fattigdomsgrænsen. Erhverv, der tidligere udgjorde rygraden i Gazas økonomi og fødevareforsyning som landbrug og fiskeri er blevet kvalt af den nuværende situation.
Israel har f.eks. ødelagt 70% af områdets appelsinlunde med den forklaring, at der skal skabes sikkerhedszoner, oplyser Gaza Bys borgmester. Dertil kommer ødelæggelsen af 400 hektar landbrugsjord, vandingsanlæg og drivhuse. Gaza-fiskerne har ikke været på havet siden 25. juni, fordi adgangen til havet er blokeret. 35.000 mennesker, der tidligere var beskæftiget i fiskeindustrien, står uden indkomst. Også infrastrukturen ødelægges, herunder ødelæggelse af Gazas eneste elektricitetsværk. Gaza er et stort fængsel. Hverken mennesker eller varer får lov til at forlade området, oplyses det i den britiske avis The Independent.
Palæstinensiske børn rammes hårdest i den nuværende Gaza-krise. Dem 26. juni kunne Unicefs kommunikationsansvarlige oplyse, at siden de israelske angreb på Gaza begyndte i juni, er 33 børn dræbt og omkring 100 sårede. Børn er rædselsslagne og tør ikke gå ud af husene.
Lægerne i Gaze melder om flere uforklarlige skader på palæstinensere, som er blevet dræbt eller sårede under den israelske militæroffensiv, der ironisk går under navnet ”sommerregn”. Der berettes om dræbte og sårede med alvorlige brandsår, der går helt ind til benet, og der har været tale om sprængte indre organer, uden at lægerne har fundet sår fra granatsplinter i kroppen.
På Vestbredden fortsætter bygningen af apartheidmuren. Samtidig planlægges bygning af 700 nye boliger i to ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.
I 2005 rømmede Israel under stor mediebevågenhed Gaza og fjernede 121 bosættelser med omkring 9000 indbyggere. Til gengæld rykkede 10.000 israelere ind på Vestbredden. Lasternes sum er således konstant! Premierminister Ehud Olmert siger, at han ikke har nogen andel i, at byggeriet af de nye boliger i bosættelser på Vestbredden er blevet udbudt i licitation af boligministeriet. Dette afvises af den israelske bevægelse Fred Nu, der siger: Der er én regering i dette land, som handler efter én plan, og naturligvis kan en så afgørende ting ikke ske, uden at Olmert er informeret. Sagen viser blot, at han handler som en vaskeægte højrefløjspolitiker.
Tilbage til Sabra og Shatila. Til ofrene og til deres egentlige bøddel, Ariel Sharon. Ligesom Sharon i dag holdes kunstigt i live, holdes den israelske statsterrorisme trods stigende internationale protester kunstigt i live gennem USA-imperialismens interesser i Mellemøsten.
Vores våben er ikke napalm, som i Vietnam, eller de afskyelige våben, der i dag anvendes overfor det palæstinensiske folk. Vores stærkeste våben er den internationale solidaritet, der fordømmer israelsk statsterrorisme og vores krav om at boykotte Israel. Vi mindes ofrene fra Sabra og Shatila og de tusinde palæstinensere og libanesere, der er ofre for staten Israels terror.