Boykot Israel fejrer sin 10 års eksistens

Boykot Israel fejrer sin 10 års eksistens

Lørdag den 27 oktober, 2012, fejrede vi ti års jubilæet for Boykot Israel 
ved en stor festival i København sammen med ISM Denmark (Palæstina Fredsvagterne). 

Her følger den tale der blev holdt af Boykot Israel på denne festival:

Boykot Israel talen ved konferencen 27. oktober 2012 (Resume):

Boykot Israel blev grundlagt i april 2002 på et tidspunkt, hvor Ariel Sharon (slagteren fra Sabra og Shatila) var statsminister og Jenin-massakren fandt sted. Formålet med Boykot Israel kampagnen var at skabe et internationalt pres på staten Israel i protest mod

– Den israelske besættelse af Palæstina
– Den israelske apartheid politik
– Den israelske afvisning af retten til tilbagevenden for de palæstinensiske flygtninge

Vi ønskede at vise, at folkene i verden er med det palæstinensiske folk, mens USA og EU regimer støtter Israel.

Vi besluttede at vores boykot bør være en generel boykot, dvs. politisk, økonomisk, kulturel, sportslig, akademisk etc.

Vi blev inspireret af den succesfulde boykot-kampagne fra 1980’erne mod det sydafrikanske apartheidstyre, som startede på græsrodsniveau med forbrugerboykot, men voksede sig stor og endte med at FN og regeringer beslutter sanktioner og afinvestering mod apartheidstyret.

I de første ti år har vi gjort mange og forskellige boykot aktioner. (Venligst se vores udstilling af fotografier, plakater, flyers, T-shirts mv. i dette rum på 10 års Boykot Israel i Danmark). Jævnligt har vi lavet supermarkeds fremstød, hvor vi står foran supermarkederne med vores orange boykot Israel banner og distribuere flyers til kunderne og opfordrer dem til at boykotte israelske varer.

Vi har demonstreret og opfordrede til boykot af sportskampe, da det israelske landshold spillede mod det danske landshold. Vi har opfordret til, at universiteterne boykotter samarbejdet med israelske universiteter, der alle arbejder for besættelsen. Vi er aktive i at boykotte det svenske firma H & M, fordi de installerer butikker i Israel, vi er aktive i boykotten af det dansk-britiske multinationale vagtselskab G4S-fordi det virker for israelsk besættelse i fængsler, check points og bosættelser.

Ved boykotten håber vi ikke blot at svække staten Israel økonomisk, men også politisk – ved at sætte fokus på besættelsen og apartheid og andre af staten Israels.

Vi er en del af den internationale BDS kampagne grundlagt i juli 2005 af hundredvis af palæstinensiske græsrodsorganisationer der kræver: Boycot-Disvestments and Sanctions (BDS),- boykot-afinvestering og sanktioner imod Israels forbrydelser.

BDS-bevægelsen er hastigt voksende i hele verden, hvor fagforeningerne kræver boykot af israelske varer, hvor universiteter i USA standser deres investeringer i israelske firmaer eller firmaer, der samarbejder med Israel, hvor kunstnere og politikere aflyse deres besøg i Israel og nægter at ‘optræde for besættelse’. BDS-bevægelsen vokser så stærkt internationalt, at det giver mareridt for de israelske statsledere, der frygter det skal udvikle sig til sydafrikansk styrke. Knesset har derfor vedtaget en lov, som kriminaliserer enkeltpersoner og institutioner, der anbefaler boykot af Israel!

Vi i Boykot Israel vil fortsætte vores boykot-kampagne indtil ophøret af den israelske besættelse og ophøret af apartheid og indtil retten til tilbagevenden for de palæstinensiske flygtninge respekteres.

Boykot Israel – Frit Palæstina – Længe leve international solidaritet

In English language

Be the first to comment

Leave a Reply

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.