Demo: Stop EU’s frihandelsaftale med Israel

12. december 2002
Stop EU’s frihandelsaftale med Israel

Åbent Brev – fra Boykot Israel demonstration d. 12.12.02

Boykot Israel Kampagnens logo
Boykot Israel Kampagnens logo

Til EU-topmødedeltagerne i Bellacentret:

Att: Det danske EU-formandskab

Stop EU’s frihandelsaftale med Israel

Israel har i årevis holdt de palæstinensiske områder Vestbredden og Gaza
besat. Israel har verdensrekord i brud på FN-resolutioner. Alligevel
udvider EU sin samhandel med Israel. EU indgik i 2000 den såkaldte
associeringsaftale med Israel som er en frihandelsaftale der giver Israel
særligt gunstige handelsvilkår. Israel eksporterer for 100 milliarder
kroner til EU om året og importerer 43% af sine varer fra EU. Dette på
trods af at der i associeringsaftalen står at “.aftalen bygger på
respekten for menneskerettighederne”!!

Gennem associeringsaftalen bidrager EU til at legitimere den ulovlige
israelske besættelsespolitik og den israelske statsterror.

Det var bl.a. gennem en stærk international boykot sydafrika-bevægelse at
det til sidst lykkedes at smide det racistiske apartheidregime på porten.
Kun et stærkt internationalt pres mod staten Israel, f.eks. i form af en
international boykotbevægelse, vil kunne presse den israelske
besættelsesmagt ud af de besatte palæstinensiske områder.

Derfor udtaler Boykot Israel Demonstrationen på Rådhuspladsen d. 12.12.02
til EU-topmødet i Bella Centret:

Opsig associeringsaftalen med Israel – Boykot Israel –
Israel ud af de besatte områder – NU!